The Tea Horse Road

Velkommen til den spændende historie om den kinesiske "Tea Horse Road", en handelsrute der går mere end tusind år tilbage og stadig den dag i dag er omgærdet af myter og smertefulde fortællinger om lange rejser over bjerge, gennem sne og isnende kulde – under forhold vi næppe kan forestille os i dag.

Afsnit:

• Introduktion: Te-vejen og Hestene

• Historisk Baggrund

• Ruter og Destinationer

• Rejsen og Logistikken

• Teen på Tea Horse Road

• Økonomien

• Arv og Kultur

• Besøg The Tea Horse Road

 

1. Introduktion:  Te-vejen og hestene

Den kinesiske Tea Horse Road (茶马古道, Chá Mǎ Gǔ Dào) er en af de mest bemærkelsesværdige handelsruter i historien. Den strakte sig fra Yunnan og Sichuan i det sydvestlige Kina, over bjerge, gennem dybe dale og videre over enorme højsletter. Denne ældgamle sti fungerede som en livsvigtig handelsrute, der forbandt Kinas te-producerende regioner med Tibet, Nepal, Indien og videre.

Den blev oprindeligt etableret som en kommerciel handelsrute, men udviklede sig med tiden til en kulturel livsnerve der forbandt mennesker, sprog, religion, kunst og diplomati på tværs af landskaber, lande og folk.  Men først og fremmest var den en transportrute for te.

 

2. Historisk Baggrund

The Tea Horse Road går tilbage til Tang-dynastiet (618–907 e.Kr.), men udviklede sig først til en egentlig handelsrute under Song-dynastiet (960–1279) og havde sin storhedstid under Ming- og Qing-dynastierne (1368–1644) og (1644–1912).

Det kinesiske kejserrige, som manglede heste egnede til kavaleriet, indgik handelsaftaler med de tibetanske kongedømmer. Til gengæld for robuste tibetanske heste tilbød Kina te presset i murstensform eller i runde "kager" – et produkt, der ikke kunne dyrkes på de tibetanske højsletter, men som var dybt integreret i tibetansk kost og ritualer.  Mest kendt er Po Cha (smørte) og sød te, som stadig er blandt de mest udbredte drikkevarer i Tibet.

Denne særlige handelsaftale skabte en officiel handelsforbindelse, der flyttede varer og mennesker mellem Yunnan og Sichuan i den ene ende og Tibet, Nepal, Bhutan og Indien i den anden.

 

Et kig ud over de endeløse bjergsletter

 

3. Ruter og Destinationer

The Tea Horse Road var ikke blot én enkelt rute, men et omfattende netværk af ruter, der krydsede nogle af Asiens mest udfordrende terræner.

De vigtigste ruter omfattede:

• Yunnan–Tibet-ruten:
  Ruten startede i Pu’er eller Simao i Yunnan og gik gennem Dali, Lijiang, Shangri-La og Deqin, før den fortsatte ind i Tibet via Markam og Chamdo.  En tur på 1.800 - 2.000 km - til fods.

• Sichuan–Tibet-ruten:
  Ruten startede i Ya’an og gik via Kangding og Batang, hvor den mødte Yunnan-ruten i Chamdo.

Karavanerne fortsatte derefter til Lhasa i Tibet og videre til Kalimpong og Darjeeling i Indien samt Kathmandu i Nepal.  På det tidspunkt havde mænd og heste tilbagelagt mere end 3.500 km og mange tusinde højdemeter.

En rejse fra Yunnan til Lhasa og retur kunne let tage et helt år, da man både måtte krydse Himalaya og Hengduan-bjergene.

På grund af manglen på andre indtægtskilder måtte karavanefolk ofte tage afsted på en ny rejse kort tid efter hjemkomsten – med kun få ugers pause til at samle forsyninger og friske heste.

 

 

 

4. Rejsen og Logistikken

Karavaner bestående af mænd, heste og muldyr bar ofte 60–90 kg pr. dyr og de måtte forcere snedækkede bjergpas, brusende floder og endeløse højsletter. Vejret varierede fra isnende vintre til brændende somre.

Stierne var notorisk farlige – med jordskred, røverangreb, højdesyge og sult som konstante trusler mod både mennesker og dyr. Når en hest døde af udmattelse, blev den skåret op og spist.

Når der ikke var nok heste, blev byrden båret af portere, kendt som “te-bærere” (茶背夫), som transporterede presset te på ryggen – ofte barfodede og for en minimal løn. Mange satte livet på spil flere gange om året for at forsørge deres familier. Deres indsats udgør en af de mest heroiske og oversete kapitler i Kinas te-historie.

 

Vægmaleri af te-heste i Yiwu Ancient Town

5. Teen på Tea Horse Road

Den primære handelsvare var mørk, fermenteret te – det vi i dag kender som Pu’er te (普洱茶), hovedsageligt produceret i den sydlige del af Yunnan-provinsen.

De vigtigste produktionsområder var:

• Pu’er (tidligere Simao):  Berømt for sine gamle te-træer og en af de tidligste te-producerende egne.

• Xishuangbanna:  Hjemsted for nogle af de mest værdsatte gamle træer i bl.a. Yiwu, Nannuo og Menghai-bjergene.

• Lincang og Baoshan:  Dengang sekundære, men stadig vigtige produktionsområder.

For at gøre teen lettere at transportere og for at beskytte den mod støv, snavs, råd og forurening, blev teen presset til store mursten eller “kager”.   Disse kunne veje op til 1 kg, men under Qing-dynastiet blev 357 gram standardvægten.  Syv "kager" blev pakket sammen i en “tong” indhyllet i bambuspapir med en samlet vægt på 2,5 kg (minus et gram).  Dette gjorde dem praktiske at laste på hestene.

Kvaliteten varierede fra hverdags-te til premium-teer. Lagring forbedrede smagen af teen hvilket øgede værdien og efterspørgslen var enorm blandt tibetanerne.  Den særlige mikrobielle fermentering i Pu’er-te gjorde den samtidig ideel til lang transport, da den med tiden forbedredes fremfor at fordærves.

 

 

 

6. Økonomien

Teen blev byttet til tibetanske heste, som var stærkt eftertragtede af den kinesiske hær. Værdien af teen blev vurderet efter oprindelse, kvalitet og alder.  En presset te af høj kvalitet kunne være lige så meget værd som en voksen hest!

I Ming-dynastiets storhedstid anslås det, at titusinder af heste årligt blev handlet for te.  I nogle år blev der alene i Sichuan og Yunnan udvekslet over 25.000 heste.

Ud over heste blev varer som uld, salt, sølv og medicinske urter også handlet langs ruten.

7. Arv og Kultur

The Tea Horse Road blev officielt opløst i begyndelsen af det 20. århundrede med indførelsen af moderne transport og Qing-dynastiets fald.

Ruten havde igennem årene spredt både Mahayana-buddhismen, tibetansk medicinsk viden og te-drikkevaner på tværs af Himalaya.

Kulturelt lever arven videre.  Mange af de gamle handelsbyer har bevaret deres arkitektur og etniske mangfoldighed, herunder en række minoritetskulturer som Bai-, Yi-, Naxi- og tibetanske kulturer.

 

Starten på The Tea Horse Road fra torvet i Yiwu Ancient Town           

 

 

8. Besøg The Tea Horse Road

For den der vil tæt på historien, kan følgende steder anbefales:

• Tea Horse Road Museum (Nakamura Tea Culture Museum):
  Moderne museum med udstillinger om handel, gamle te-skove og historiske genstande. Beliggende i Pu’er City, Yunnan.

• Pu’er Museum (Yiwu Village):
  Tea Horse Road museum i Yiwu Ancient Village.  Fra pladsen foran museet drog karavanerne ud på deres lange rejser.

• Lijiang:
  UNESCO Verdensarv-by med gamle brostensbelagte gader, som engang var hvilesteder på ruten. Her findes også et Tea Horse Road museum.

• Shangri-La og Deqin:
  Portbyer til det tibetanske grænseland med storslåede alpeudsiger og klostre.

• Chamdo (Tibet):
  Tidligere et vigtigt handelsknudepunkt.

I dag er det muligt at vandre eller cykle strækninger af Tea Horse Road eller besøge lokale te-landsbyer for at opleve historiens spor.

 

 

Dette var blot en kort introduktion til den kinesiske Tea Horse Road. Hvis du er nysgerrig efter at dykke dybere ned i historien, kan følgende bøger anbefales:

• The Ancient Tea Horse Road af Jeff Fuchs, engelsk, 346 sider (Kindle)

• Tea Horse Road, China’s Ancient Trade Road to Tibet af Selena Ahmed & Michael Freeman, engelsk, 340 sider